




Side-Power
Verdensledende thruster systemer fra Sleipner Motor AS!Man kan hurtigt få den tanke, at en bovpropel bare er en enkel elektromotor med propel på, og at det ikke har den store betydning hvad man vælger. Men der er langt større forskel end hvad mange går rundt og tror. Lige siden vi udviklede vores første bovpropel for mere end 30 år siden, har vores udviklingsafdeling kontinuerligt forbedret, effektiviseret og fornyet vores produkter således, at de er helt i top når det kommer til innovation, funktion og driftsikkerhed. Derfor vælger ledende bådbyggere over hele verden Side-Power til deres både – år efter år!
Ydelse
Side-Powers høje trykkraft er et resultat af mange års kontinuerlig testning og produktudvikling.
- Fremdriftsteknologisk kundskab
- Letvægtspropeller i kompositplast
- Egenudviklede elektromotorer med høj ydelse
- Strømlinjeformede gearhus med lille vandmodstand
Installation
Fra vores samarbejde med mange anerkendte bådbyggere har vi høstet erfaringer og udviklet produkter som sikrer en nem og korrekt thrusterinstallation.
- Kompakte enheder
- Hurtigkobling på alle kontrolkabler
- Nemt tilgængelige hovedstrømsterminaler på thruster
- Manøverpaneler med nem montering og placering
- Hurtig og sikker propelmontering med nylock møtrik
- Hækthrustersatser i glasfiber/kompositplast
- Nemt tilgængelige zinkanoder
- Forfyldte tætte gearhus
Sikkerhed og pålidelighed
At ivaretage mandskabets sikkerhed har altid den højeste prioritet hos Sleipner Motor. Alle Side-Power produkter har sikkerhedsfunktioner inkluderet som standard, for at beskytte mod bruger- eller mekaniske fejl. Alle Side-Power thrustere er kompromisløst bygget for maritimt brug.
- Beskyttelse mod overophedning af motor
- Mekanisk beskyttelse af drivlinjen
- Selvlåsende kabeltilkoblinger
- Ekstra isolation på indvendig koblinger for slitage og varmemodstand
- Selvslukkende relædæksler
- Alle kontrolpaneler har børnesikring og automatisk deaktivering med timerfunktion
- Produktion, montering og kvalitetskontrol foregår på vores ISO-certificerede fabrik i Fredrikstad, Norge
- 2 års garanti
Galleri
Konstruktion
Side-Power kvaliteten - resultatet af 30 års evolution!Egenudviklede indkoblingskontakter
for at sikre korrekt funktion og give længst mulig levetid på hovedrelæet.
Side-Powers patenterede IPC-system
giver automatisk beskyttelse mod problemer og komplikationer som kan opstå i alle strømsystemer med relativ høj ampere i forhold til spændingen.
Gearhus og elektromotorer er galvanisk skilt
Sandsynligheden for alvorlig fejl på grund af overledning eller kortslutning reduceres.
Alle lejer og oplejningsflader
er bearbejdet i CNC maskincenteret for at give nøjagtige tolerancer.
Hærdede spiralskåret drivhjul
giver længere levetid, mindre larm og et mere kompakt gearhus end konventionelle drev.
Fabriksfyldte gearhus
giver nem montering og mindre vedligeholdelse. Olie med høj kvalitet og specialtætninger sikrer lang levetid.
Fordele
Forskellen ligger i detaljerne!
Kompakte kontrolpaneler
med moderne design og skjulte monteringsskruer.

Rundt hul
for montering, pakning færdig monteret på panelet og skjulte skruehuller giver hurtig, nem og fejlfri montering.

Side-Power thrustere
kommer standard med markedets bedste beskyttelse mod både tekniske fejl og eventuelle brugerfejl.

Letvægtspropeller i kompositmateriale
er meget stærke og korroderer ikke. Dette gør dem perfekte for thrustere i alle størrelser.

Hærdede spiralskårede drev
giver længere levetid, mindre larm og mulighed for et mere kompakt gearhus end ved brug af konventionelle drev.

Produceret og monteret med fejlfri toleranse
Kvalitetskomponenter sørger for lang levetid og kvalitet beregnet for erhvervsbrug.

Side-Power har udviklet elektromotorer
med høj effektivitet og detaljer som øger sikkerheden og gør installationen nemmere.

Kontrolpaneler med børnesikring
og automatisk tidsindstillet deaktivering for at forhindre utilsigtet kørsel.

Andre joystick-paneler
kan se ens ud, men Side-Power bruker kun silikonebaseret gummi med høj UV-beskyttelse for lang levetid.

Side-Power’s zinkanoder
er monteret yderst på propellen for nem tilgængelighed.
Systemoversigt
Et komplet systemBestår af følgende komponenter; thrustermotor, tunnel eller hækthrustersats, kontrolkabel, hovedstrømsafbryder med sikring, kontrolpanel og strømkabler. Man kan nemt koble til flere kontrolpaneler eller fjernkontroller efter behov. Når det gælder hovedstrømsafbrydere findes det en manuel løsning og en automatisk løsning. Til trods for at den automatiske hovedstrømsafbryderen er noget dyrere, anbefaler vi at bruge denne, da den giver øget sikkerhed. Denne hovedstrømsafbryder kontrolleres af kontrolpanelet, således at der kun ledes strøm til elektromotoren når panelet er aktivt. Hvis man benytter en automatisk hovedstrømsafbryder, skal de 5-ledede signalkabler benyttes mellem kontrolpanel og hovedstrømsafbryderen, og derefter benyttes 4-leder signalkabler frem til thrustermotoren. Med manuel hovedstrømsafbryder skal man montere en ekstern sikring. For den automatiske hovedstrømsafbryder monteres sikringen i selve enheden.
De kraftigste elektromotorer trækker relativt meget strøm, så det er vigtigt at dimensionere strømkablerne rigtigt og benytte et batteri som er konstrueret for tung belastning, for at opretholde trykkraften og undgå at kablerne bliver varme. Det er den faktiske spænding, målt på elektromotoren under drift, som bestemmer effekten. Den vigtigste faktor foruden rigtige kabeldimensioner, er batteriets evne til at opretholde spændingen under krævende last. Dette måles i CCA (Cold Cranking Amperes). På siderne med tekniske informationer vil du finde den anbefalede mindste CCA værdi til hver enkelt thruster.
I nogle installationer benyttes der et ekstra batteri monteret i nærheden af elektromotren for at minimere problemet med spændingsfald i strømkablerne over lange afstande. Dette er for det meste en god løsning, men Side-Power vil anbefale at montere batterier som er placeret i et opholdsrum i en ventileret og tæt batterikasse. Vi minder om, at også de såkaldte ”tætte” batterier, så som Gel og AMG batterier, også vil afgive gas via sikkerhedsventil ved en overladning.
Placering og installation
Fra vores samarbejde med mange anerkendte bådbyggere, har vi høstet meget erfaring og udviklet produktegenskaber som sikrer en nem og korrekt thrusterinstallation.- Kompakte enheder
- Hurtigkobling på alle kontrolkabler
- Nemt tilgængelige hovedstrømsterminaler på thruster
- Manøvreringspaneler med nem montering og placering
- Hurtig og sikker propelmontering med nylock møtrik
- Hækthrustersatser i glasfiber/ kompositplast
- Nemt tilgængelige zinkanoder
- Forfyldte tætte gearhus
Dimensionering
Enhver thruster vil pr. definition give en mærkbar effekt om bord. Kunsten er at finde thrusteren som giver den effekt du som ejer eller skipper om bord ønsker for fartøjet. Bådejerens krav til trykkraft er en af to vigtige faktorer når der skal vælges korrekt thruster.De fleste moderne fartøj over 35' fod leveres i dag med bovpropel som vil møde effektkravet til de fleste brugere under normale vejrforhold. Thrusterens effekt vil variere fra bådbygger til bådbygger afhængig af bådens prisniveau og brugsområde. Hos mange bådproducenter i dag, leveres bådene typisk med thruster som vil kunne trykke bådens bov op mod en sidevind på 21-23 knop. For kunder som har en mere krævende brug af båden eller udfordrende havneforhold, tilbyder bådproducenterne opgradering til kraftigere thrusterløsninger. De fleste fritidsbåde vil have en meget god trykkraft hvis thrusteren er dimensioneret til at kunne skubbe bådens bov mod sidevinde på 25-27 knop. Benyttes PRO serien thrustere med effektkontrol, kan man gerne have en endnu kraftigere thruster og masser af kræfter i reserve. Det er bådens vindfang som er den afgørende faktor for, hvor meget effekt der er behov for.
Eksempel
Med en 45 fods båd er der eksempelvis fire thrustere at vælge mellem inden for det vi betegner som standard thrustere. Hvis båden har et lille vindfang og kun er i brug under gode forhold med kun lidt vind, kan du vælge en SE80 i en 185mm tunnel. Hvis der er behov for mere trykkraft uden at man kan øge tunneldiameteren, er alternativet en SE100. Hvis båden har plads til en større tunneldiameter kan man øge tunneldiameteren til 215mm eller 250mm, og således vælge en kraftigere thruster. Det er vigtigt at mærke sig, at ved at øge tunneldiameteren bliver thrusteren mere effektiv og genererer mindre larm.
Konklusion
De to hovedfaktorer for at dimensionere en thruster er:
- Bådejerens krav til trykkraft.
- Bådstørrelse og skrogtype.
Thruster Model | SE130/250T | SE170/250TC |
---|---|---|
Thruster Position A | 10,9 m/sek | 12,3 m/sek |
Thruster Position B | 11,5 m/sek | 13,0 m/sek |
Eksemplet ovenfor viser effekten fra to forskellige Side-Power modeller, og betydingen af placeringen for thrusterens effekt på båden.